12.05.2015

Energy Cool medvirker til branding af Danmark via State of Green

State of Green – løst oversat til Den grønne stat, er en fælles platform mellem det offentlige og private der samler dansk erhvervslivs grønne løsninger. Målet er at skabe en global opmærksomhed om danske kompetencer inden for energi, klima og miljø og samle dem under ét brand. Et brand der skal fortælle historien om verdens førende grønne nation og vise, hvordan det er muligt at forene bæredygtighed og vækst ved at satse målrettet på de grønne teknologier.

Energy Cool er naturligvis repræsenteret på Stateofgreen.com. Vi arbejder hen i mod de samme målsætninger om at nedbringe det nationale Co2 udslip og dermed medvirke til at Danmark bevarer en status som et grønt foregangsland. Samtidig matcher State of Greens globale fokus, de store ambitioner vi har om at gøre en forskel internationalt gennem vores energibesparende løsninger inden for kølings- og ventilations industrien.